topbillede
menulinie
 Siden opdateret den 20. februar 2012
halv_golfbold.gif
Aktuelt
  Arkiv for 2012
Arkiv for 2011
Arkiv for 2010
Arkiv for 2009
Arkiv for 2008
Arkiv for 2007
 
     
     
     
     
  20-02-2012 Torsdagsturnering 23. februar aflyst  
    Der må igen aflyses en Tursdagsturnering. Nu er sneen ellers ved at forsvinde og græsset synligt på det meste af banen, men der er desværre også en masse vand der har svært ved at komme væk. Hvis vejrguderne er med os kan der igen spilles på banen om en lille uges tid.  
       
       
  19-02-2012 Sneen smelter hurtigt nu  
    Med det sidste døgns ca. 12 mm regn og plus temperaturer forsvinder sneen rigtig hurtigt, ja næsten for hurtigt. Banen kan ikke optage den store mængde regn og smeltevand så den er meget våd lige nu. I de kommende dages vejrudsigt loves der endnu mere regn, så det bliver måske værre endnu. Derfor er banen lukket indtil det værste af vandet er trukket væk.
Banen åbnes så snart den kan holde til at der igen spilles på den, dog vil der sandsynligvis blive nogle restriktioner forbundet med åbningen.
 
     
     
10-02-2012 HUSK - Ordinær Generalforsamling
    Der afholdes Ordinær Generalforsamling søndag den 26. februar 2012 kl. 09.30 på Folkets Hus i Snogebæk. Dagsorden iflg. vedtægterne.
se DAGSORDEN - ÅRSREGNSKAB - VEDTÆGTER.

 
     
02-02-2012 Nyhedsbrev fra Bestyrelsen
    Nyhedsbrev nr. 01-2012 fra bestyrelsen efter det afholdte bestyrelsesmøde lørdag den 28. januar.
Alle Nyhedsbreve bliver arkiveret under >Klub< >Bestyrelse< og med direkte link her fra >Aktuelt< til det nyeste Nyhedsbrev. NYHEDSBREV NR. 01
Næste bestyrelsesmøde afholdes onsdag den 07. marts.

 
     
03-01-2012 Samarbejdsaftale vedr. frit spil
  Nexø Golf Klub's bestyrelse har lavet en samarbejdsaftale med Bornholms Golf Klub. Aftalen går i korthed ud på, at du for et merkontingent på kr. 250,- om året har frit spil også på Bornholms Golf Klubs bane.
Vi vil naturligvis gerne høre din mening om aftalen. Giv derfor hurtigst muligt svar på den mail der er sendt til dig i dag.
Du er meget velkommen til at kontakte sekretariatet pr. tlf. eller mail, hvis du ønsker yderligere oplysninger vedrørende aftalen.

Nexø Golf Klub og Bornholms Golf Klub har lavet samarbejdsaftale om frit spil på hinandens baner.
- Aftalen omfatter alle aktive medlemmer med undtagelse af Flex-medlemmer og longdistance medlemmer.
- Aftalen træder i kraft 1. april 2012.
- Aftalen finansieres ved, at alle senior- og pensionistmedlemmer betaler et merkontingent på kr. 250,- om året.
-Fordeling af indtægter fastsættes ud fra forholdstallet mellem NGK's og BGK's seniorer og pensionister pr. 1. april, p.t. ca. 60/40.
- Aftalen forudsætter at kontingentsatser i begge klubber er ens.
- DGU-kortet samt Bagmærke med aktuelt årstal er adgangstegn til brug af banerne.
- Aftalen inkluderer også deltagelse i hinandens turneringer-mod kun at betale turneringsfee.
og endelig...
-Aftalen kræver godkendelse af medlemmerne på begge klubbers generalforsamlinger der afholdes i februar måned 2012.

16-12-2011 Vi mangler stadig en del e-mail adresser
  Sekretariatet sender stadig flere og flere meddelelser til medlemmer på mail, det er derfor vigtigt at du har din mail-adresse stående rigtigt i Golfbox.
Gå venligst ind på golfbox og tjek din mail-adresse, hvis der står en, så kontroller at den er skrevet rigtigt og står der ingen så tilføj den venligst, hvis du har en.

31-10-2011 Vinterregler for spil på banen pr. 1. november
Fra 1. november til 31. marts skal der spilles efter vinterregler på banen. Dette medføre at der i denne periode ikke reguleres handicap efter spil på egen bane, men spilles der på andre baner som ikke har vinterregler, skal der reguleres som normalt.
Se REGLER FOR VINTERSPIL og LUKNING her.

     
30-09-2011 Åbningstider sekretariat og shop
    Højsæsonen er nu slut og vi skærer ned på åbningstiderne.
Fra 1. oktober og frem til 1. april gælder følgende åbningstider for sekretariat og shop.
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag åbent mellem kl. 9.00 og 13.00.
Onsdag, lørdag og søndag holdes lukket.
Husk der skal stadig bestilles starttider i oktober måned.

 
     
     
       
       
  Fandt du ikke den nyhed du søgte kan den være overført til "Arkiv"  
       
bundbillede
Copyright ©2010 Keld Nielsen    -    website e-mail: keldniel@mail.dk